Historie

Historien om et forsamlingshus

Historien om et forsamlingshus kunne være en historie fra alle steder i Danmark, men denne historie handler om forsamlings-huset i Mølholt.

Forsamlingshuset blev bygget tilbage i 1906 og blev benyttet til mange ting. Der har i huset være afholdt fester, udøvet gym-nastik, danset folkedans, holdt foredragsaftener, høstfester, andespil med meget mere.

Igennem året blev huset meget nedslidt og en hel del for-faldent. Dette syntes en del beboere i Mølholt og omegn ikke om, og man tog herefter initiativ til at samles for at prøve at få igangsat en renovering af huset. Dette skete i december 1971. I løbet af foråret skete der en stor renovering af huset og den 1. april 1972 blev der holdt indvielsesfest for det nyistandsatte forsamlingshus.

Der har igennem husets forløbne 106 år været mange i bestyrelsen for forsamlingshuset og der har været afholdt mange festlige ting i forsamlingshuset.

I 2012 var det således 40 år siden, at forsamlingshuset fik den første store renovering og vores nuværende formand, har prøvet at finde nogle af disse historier frem, helt tilbage fra begyndelsen, hvor huset blev bygget, som et samlingssted for byens og omegnens beboere.

I 2012 er der tillige sket en større renovering af forsamlingshuset og bestyrelsen inviterede derfor til en hyggelig aften sammen med beboerne i Mølholt og Omegn. Denne aften fortalte formanden om husets historier og viste billeder fra de mange år.